Andagt

Miraklet

Jeg vil gerne præsentere dig for en røver, der blev frelst.

Da Jesus blev korsfæstet, korsfæstedes der også to røvere, den ene ved Hans højre og den anden ved Hans venstre side. Til den ene af dem sagde Jesus: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”. (Luk. 23:43)

Hvorfor gik den ene røver til Himlen og den anden til Helvede?

Hvad gjorde han, der gik til Himlen, for at frelse sin sjæl?

Husk, hans arme og ben var naglet til korset, derfor kunne han

  • Ikke modtage nadveren
  • Ikke lade sig døbe
  • Ikke blive medlem af en kirke
  • Ikke læse i en bønnebog
  • Ikke give penge til kirken eller velgørende formål
  • Ikke rose sig af et godt liv
  • Ikke forsøge at forbedre sig
  • Ikke sende bud efter sin præst

Kort sagt, han kunne ikke udføre nogen af de handlinger, som mange mennesker fremhæver som nødvendige for at blive frelst, og som de betragter som en ”billet” til Himlen.

Alle disse ”kunne ikke” udelukke ham dog fra Himlen. Hvorfor? Fordi han gjorde det, han kunne – det, som er nødvendigt for at blive frelst.

  • Han angrede

Han erkendte sin skyld, idet han sagde: ”Vi [røvere] får kun løn som forskyldt” (Luk. 23:41). Bibelen siger: ”… hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme …” (Luk. 13:3).

  • Han troede

at Jesus Kristus var verdens og hans Herre og Frelser. Bibelen siger: ”Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst” (Ap.G. 16:31).

  • Han bekendte

sin tro på Jesus Kristus som Guds syndfri Søn, idet han sagde: ”men han [Jesus] har intet ondt gjort” (Luk. 23:41). Bibelen siger: ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” (Rom. 10:9).

Læg mærke til, at det, den angerfulde røver gjorde, kan også du gøre.

  • Du kan angre din synd
  • Du kan tro på Jesus som din personlige Frelser
  • Du kan åbent bekende Jesus Kristus over for dine venner og slægtninge.

Men vent ikke som røveren til du er døende. ”Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!” (2.Kor. 6:2).

Jesus Kristus sagde: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh. 14:6).

Kun hvis du

  • omvender dig til Kristus
  • tror på Kristus
  • bekender Kristus

vil du få fred i hjertet og Herrens forsikring om, at du skal være med Ham i Paradis.

Vil du tage disse tre vigtige skridt i dag?

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *