Hvorfor er maskulinitet vigtigt?

Mit svar: Sandheden!

Flere af mine Facebook bekendte har delt denne artikel fra avisen Berlingske, hvor filosof og forfatter Eva Selsing advarer imod feminismens militante angreb på maskulinitet.

Jeg er enig med Eva Selsing, når hun beskriver positiv maskulinitet som “handlende om selvrespekt, om kærlighed, om at finde Gud, tage ansvar for sig selv og andre, om at skabe mening i sit liv og bære sine byrder med styrke”.

Eva Selsing beskriver, at mænd skal have “maskulin aggression, konkurrencesind og åndelig fasthed.”

Disse 3 egenskaber er nødvendige, for at Bibelsk Manddom kan realiseres.

Det er mandens aggression, der på alle tænkelige måder beskytter hans hustru og børn imod overgreb fra andre. Manden kan ikke være en beskytter eller en forkæmper, uden maskulin aggression.

Det er mandens konkurrencesind, der får ham til at forbedre sig, til at udmærke sig, til at kæmpe videre, til at nå nye højder og vinde nye sejre. Manden kan ikke gå fra god til bedre, uden et maskulint konkurrencesind.

Det er mandens åndelige fasthed, der gør ham til et pålideligt menneske, både moralsk og etisk. Sande og sunde værdier betyder noget for ham. Det gør ham “ridderlig”, at han har mod, at han tager standpunkt, at han værner om “hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige”, dette ligger ham meget på sinde. (Filip. 4:8)

Feminismen siger, at disse maskuline egenskaber er usunde, og bør undertrykkes.

Gud siger, at Han har skabt mennesket i sit billede, dvs. han har nedlagt disse egenskaber i manden, fordi Gud selv har disse egenskaber. På samme måde har Gud nedlagt feminine egenskaber i kvinden, så hun kan afspejle den side af Guds karakter.

Mandens maskulinitet og kvindens femininitet er nødvendige, de komplementerer hinanden.

Apostlen Paulus skriver til sin unge lærling, Timotheus, og minder ham om, at “Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold.” (1. Tim. 3:15)

Paulus opmuntrer også sin lærling, til at “stræbe efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.” (2. Tim. 2:15)

Det er pålagt os kristne at tale “sandheden i kærlighed” (Ef. 4:15), fordi vi har fået “Sandhedens Ånd” (Joh. 16:13).

Paulus kalder feminismens løgne for “tankebygninger” (2. Kor. 10:2), der skal “brydes ned” og “gøres til lydige fanger hos Kristus”. Ikke ved at kæmpe som denne verden kæmper – med Gudsfornægtende filosofier – men med “kampvåben, der ikke er verdslige” (2. Kor. 10:4). Vi kæmper med sandheden som våben.

Desværre har de fleste i dag ladet sig undertrykke af postmodernismens socialkonstruktivistiske teori, at der findes ingen objektiv sandhed udenfor os selv. Den bekæmper og benægter den virkelighed vi lever i.

Desto vigtigere er det, at Guds kirke holder utrætteligt fast i sandheden, og kæmper for at tale løgnen imod med sandheden i kærlighed, så mennesker kan få øjnene op for Jesus, som er “vejen og sandheden og livet” (Joh. 14:6)

Kristne: Tal sandheden!